Den sande identitet

Jeg insisterer på at blive i lyset. Bære det. Gå med det. Lade det lede mig på min vej. Lyse op. Oplyse.

"I mørke er alle katte grå" lyder en talemåde. Betydningen er at den der ikke er synlig eller skiller sig ud fra mængden, forbliver anonym.

Jeg har altid skilt mig ud fra mængden. Det er den jeg er. Det var aldrig meningen at jeg skulle passe ind.

I mørket ser jeg lys. Det er én af mine medfødte evner.

I mørke har jeg gemt mig, været usynlig. Og dog.

Hver dag er jeg mødt op i mit liv, med en iboende livskraft der er skabt i lys.

Tiden var ikke til synlighed i det store, kollektive felt.

Nu er tiden kommet!

Det skal være mørkt, før lyset for alvor kan trænge igennem, lyse stærkt og strålende, så synligheden ikke er til at tage fejl af.

"Du er jordemoder af den ny tids liv", sagde en skøn kvinde til mig.

Hun har ret.

Anonymitet har ingen plads i mit liv længere.

Veerne tager til og fødslen er oppe over.

Vi kan modarbejde og gøre det mere smertefuldt end nødvendigt, eller vi kan samarbejde og lade os føre med strømmen af intensitet og glæde os over, at det er tid nu.

Den ny tids liv.

Jeg tog velvilligt, modigt og åbent imod mit eget barn først. Indre som ydre. Lyste det op, gav det kærlighed og næring. I mørket så jeg lys. Tog vare på mig selv.

Dernæst mine elskede. Modtog dem med åbne arme og hjerte.

De åbnede mig op for den ny tids energier, og mit iboende lys, som hele tiden var det jeg kom for:

At være jordemoder af den ny tids liv!