

1-dags workshop/session
DET NYE BANKER PÅ!
Det nye banker på - åbner du døren, eller står du bag den, og tøver med at række ud efter håndtaget?
Jeg kender det! Vi har mærket det nye ligge og vente. Hvisket, kaldet - og nu råber det:
"Det er tid nu!"
Men hvad er det mon? Har det fundet sin form endnu - vist sig tydeligt og klart? Ikke helt endnu.
Men vi kan ikke blive siddende og vente på, at det kommer snigende ind under døren, som stod vores guider uden for døren og skubbede en seddel ind til os, hvorpå det står skrevet med neon.
Vi må gå det i møde selv.
Og det er dét vi skal på Potions & Potency!
Vi går det i møde - kaldet.
Sammen åbner vi for feltet, hvor vores guider kan nå os, lede i lethed og glæde. Jeg indvier dig i viden om din egen potens - styrke, og hvor dit rå potentiale ligger, som er bygget på ægte livskraft og hjerte frekvens. Det står skrevet i din Livsbog!
Jeg laver din helt egen personlige urte-krystal-kort pose med aktiverende energier, som du får med hjem. Sammen drikker vi Livseliksir; ægte, naturlig energifremkaldende og med rod i Moder Natur. Hendes egen cyklus. Hendes elementær magi. Og aktiverer den i dig.
Søndag d. 11. oktober kl. 11-16 i mit hjerterum på Birkeshøj 5, Ulbølle, 5762 Vester Skerninge - og med en gåtur rundt i vores æbleplantage lige ved siden af, fordi der er noget til os dér (hvad det er ved jeg ikke endnu, men nogle smukke væsener kalder derfra).
Jeg sørger for drikkelse og lækre, sunde snacks. Du sørger for at åbne døren!
Prisen for deltagelse er 799 kr. og kan betales via mobilepay til 102365.
Der er max 6 deltagere (for både kvinder og mænd), og så mig der holder rummet, energierne og åbner op for fælles feltet, og alt der vil igennem til os.
Har du osse hørt kaldet fra din Soul Family? Måske de findes lige netop i Potions & Potency-feltet?!
Skriv til mig, hvis du kan mærke det er til dig.
PS. Kommer du med bus, så henter/bringer jeg dig gerne i bil fra og til busstoppestedet i Ulbølle.
Og også hvis du kommer med tog, så er det blot i Stenstrup (så skal du være dér senest kl. 10.15).
Aller kærligst,
Lisa Mie
