top of page

Velkommen til Kærlighedskanalen




Velkommen til Kærlighedskanalen, hvor alt der deles er ud fra kærlighed og tanken om, at sprede så meget kærlighed som muligt.

Kærlighed kan vi ikke få for meget af - det er fuldstændig essentielt og har en enorm betydning for vi mennesker; Dét at mærke, se og opleve kærlighed i alle livets facetter. Vi har brug for at være omgivet af kærlighed for, at leve et liv der er sundt på alle planer.

Kærligheden til os selv, hinanden, alle levende skabninger - til vores alles miljø, klima og jordkloden generelt.

Men hvad ér kærlighed egentlig?

I Nudansk ordbog står begrebet kærlighed forklaret på følgende måde: "En dyb følelse af at holde af nogen eller noget".

Det er jo meget sigende - og dog kunne der tilføjes en masse underliggende begreber, for at give et helhedsbillede.

At holde af nogen eller noget...

At holde af er, at synes godt om noget og værdsætte det. Er kærlighed ikke også at elske? At elske defineres som "At holde meget af eller føle kærlighed for nogen", "At sætte pris på noget".

Der er altså ikke den store forskel på betydningen af at holde af og at elske... at elske udtrykkes blot mere kraftfuldt og med en forståelse af, at det vi elsker virkelig har stor betydning for os. Lige en anelse mere end at holde af...

Når vi elsker nogen eller noget må vi ikke glemme selvkærlighed - at elske os selv præcis som vi er, med alt hvad vi indeholder... omfavne os selv og dem vi er!

At holde af... at elske... det er jo i grunden op til hver enkelt af os at definere hvad kærlighed betyder for os, og ser vi på sangere, forfattere og andet godtfolk gennem tiderne, så er der vel egentlig ikke nogen som har kunnet komme med én enkelt definition på begrebet kærlighed?!

Måske fordi kærlighed rummer så ufattelig meget.

Kærlighed er livseliksir til mennesket. Det er gennem kærligheden vi føler os elsket, mærker følelser i vores kroppe som kan gøre os fuldstændig euforiske - og trygge. Det er gennem kærligheden vi vokser, fordi vi føler os set, hørt og forstået. Det er gennem kærligheden vi lærer at acceptere hinandens forskelligheder, fordi begrebet kærlighed ikke står alene.

Der er nemlig mange underliggende begreber så som tillid, accept, anerkendelse, respekt og empati - for bare at nævne nogle af dem.

Uanset hvordan vi definerer kærlighed er det noget positivt. Vi lever af kærlighed - det er livsvigtigt at vi dyrker kærligheden og spreder så meget af den som muligt på denne jord. Vi har alle brug for det. Vi har brug for at føle os forbundet, og det er i virkeligheden dét kærligheden gør ved os - forbinder os, både til os selv og hinanden.

Når vi øver os i at vise og dele kærlighed med hinanden og oprigtig glæde os på andres vegne - også de mennesker som vi ikke kender - opnår vi en større forståelse, respekt og empati for vores medmennesker, og kærligheden vil brede sig som ringe i vand. Vores kroppe har brug for det. Vores sind har brug for det. Vores sjæle har brug for det. Vores univers har brug for det. Vi er alle forbundet, og når alt kommer til alt er der kun ét kodeord for denne planet:

KÆRLIGHED!

 
 
 

Kommentarer


bottom of page