Hvad nu hvis vi gik med originalitet?

Vi har som menneskehed brugt mange år på at være i overlevelse, og ønsket om at leve et trygt liv og følelsen af at høre til. At mærke samhørighed og følelsen af at være en del af en helhed. I denne søgen har det enkelte individ måske kigget udenfor sig selv - i håbet og ønsket om at finde den gyldne nøgle, den trygge følelse af fællesskab, tilhørsforhold og anerkendelse. En tilgang der måske har bygget på kompromiser med sig selv, egen indre viden og visdom, og en higen efter accept og forståelse udefra. En tillært adfærd og overbevisning, nedarvet og videregivet ud fra tidligere tiders anskuelser, holdninger og meninger om hvordan livet skal og bør leves.

Der er intet galt i at ønske sig samhørighed, nærhed, en større mening med livet eller noget andet for den sags skyld. Det er jo menneskets medfødte nysgerrighed og mod på livet der udspiller sig i menneskelig form - med baggrund i hjertets ønsker og drømme. Vores sjæls bevidsthed, vores åndelige jeg, der ønsker ekspansion, dybde, udvikling og en udlevelse af vores sande jeg og væren via vores menneske.

Mange mennesker bruger et helt liv på at søge - mere og bedre, andet og anderledes. Søger udad, opad, nedad. Kigger på andre, adopterer andres sandheder, udlever derfra. Om det er religiøst, politisk, spirituelt eller noget helt fjerde, femte eller sjette.

Det er alt andet end introspektivt, hvis ikke vi helt bevidst og aktivt følger vores egen indre rytme. Er indadskuende og selvransagende. Villige til at være i dybden med os selv og vores ægte jeg (og ikke gemmer os bag ovenstående eksempler fx).

Vælger vi at følge andre, tappe ind i deres rytmer, overbevisninger og måder at være i verden på, stiller det os i et uoriginalt lys af os selv - langt fra ægthed, tryghed i os selv og samhørighed med os selv. Det er ikke originalitet. Det er kopiering, frygt, offermentalitet, mangel, mindreværd og et åbent sår der ikke er healet. Et sår der bygger på følelsen af ikke at være god nok, ikke at høre til. Og et sår der er nedarvet fra vores forfædre.

I vores moderne tid er alt tilgængeligt og vi kan søge viden overalt - om alt og intet. At være en del af fællesskaber og søge viden er også en del af vores menneskelige evolution, og at søge efter forståelse af en større sammenhæng, og en stræben efter at forbinde sig med en større åndelige kraft ligeså. At lade os inspirere og give og modtage i godhed, skabe ægte kærlighedsrelationer og bringe os selv i spil fra hjertet er smukt. Udviklende og nærende. Til glæde og gavn for os selv og helheden.

Vi må blot minde os selv om at være ægte og acceptere os selv som vi er - med alt hvad vi er! At vi er gode nok, og ikke behøver lave om på os selv for at leve et godt og meningsfyldt liv. At vi alle indeholder viden og visdom som er os givet i styrke, kærlighed og lys. At vi altid har adgang til dette, men at det kræver vi tør være med os selv, på alle planer. At vi tør at gå med ægthed. Hengive os til os selv. Vores egen sandhed, vores egen originalitet.

Når vi accepterer alle dele af os selv, alt hvad vi er, i stedet for hele tiden at tro vi skal lave om på os selv for at være gode nok, så følger vi vores egen indre rytme. Så mærker vi dybden af os selv og vores væren. Vores formål. Vi ærer os selv, vores individualitet - og gerne i samarbejde med andre, fællesskaber og nærende relationer - men med vores egen rytme for øje og i brug.

Vi er ressourcen, skaberen, originalen. Når vi hengiver og overgiver os til os selv mærker vi også at der hele tiden er bevægelse indeni - og ligeså udenfor. At vi er i bevægelse i forbundetheden indadtil, i samhørighed med os selv. At vi følger vores egen rytme i originalitet.

At være en original - unik og uforfalsket - det er slet ikke så tosset, som det engang blev udtrykt. "Sikke en original" er et fint stempel af ægthed, så lad os gå med originalitet.